I øjenhøjde med gribbene
Foråret i Extremadura byder på et rigt liv af fugle. Første indtryk er de mange rovfugle på himlen. Glenter og Gribbe ses ofte kredse over landskabet – iblandet Hvide Storke.
Landskabet er ligesom det, vi forsøger at skabe herhjemme i Danmark: åben land med træer og store arealer der afgræsses af dyr. Andre store arealer dyrkes ikke, og det giver en god artsdiversitet af fugle.
Gribbene
Gribbene fascinerer ikke kun på grund af deres størrelse, men også for deres glideflugt og deres evner til at finde føde i det store landskab.
Tidlig morgen er ikke gribbetid, de venter på at solen varmer jorden op, og at der dannes opvinde som de kan glide på. Dog kan de komme tidligere afsted de dage, hvor vind presses mod klipperne, og luften tvinges opad.
Stående på en ca. 200m høj klippe, oplever vi gribbene glide op i øjenhøjde til os, og videre opad – ofte langt op over os. Det er meget fascinerende at se, hvordan de hænger på vinden – og uden vingeslag bevæger sig op og ned. Langs klippesiden bruger de vinden som presses op, og højere oppe bruger de varmetermikken til at komme op i flere km´s højde.
At stå der, over dem, når de steg op, var lidt ligesom at være en del af deres tur opad…
Der var langt flest gåsegribbe, som med et vingefang på 2,75m imponerede, når de lydløst gled forbi – tæt forbi…. Én af mine største fugleoplevelser !
Den lidt større Munkegrib var ikke så talrig, og den noget mindre Ådselgrib
Skrigfuglene
Ordnen af Skrigfugle består bla. af vores egen Isfugl, men også Biæder, Hærfugl og Ellekrage som vi alle opsøgte på turen.
Biæderne var netop kommet til deres koloni, kurmageri, udgravning af redehuller samt kampe om hunner og redepladser var i gang.
Biædernes vane med at sidde helt tæt op ad deres mage og overbringe gaver, er livsbekræftende at se. Imponerende er det også at se den kampiver, de udviser i forsvar af hvad der er deres. De smukke fugle er meget fotogene,. Der blev derfor brugt en del tid ved kolonien.
Ellekragerne var godt i gang med æglægningen. Det var lidt svære at komme tæt på, men de tiltak vores opmærksomhed. Imponerende at følge parrenes tætte bånd, og hannerne der imponerer med deres fald fra store højder.
Hærfuglenes karakteristiske kald hørtes ofte, men fuglene var ikke nemme at komme tæt på.
Andre fugle
Vi opsøgte forskellige habitater og gennemsøgte dem for andre fugle.
Naturligvis søgte vi primært arter, som vi ikke ser her hjemme. Dog må jeg erkende, at Kirkeuglen trak voldsomt i mig, og det lykkes da også at få ram på den.
Sangerne var aktive og meget smukke.
Nærmest ved et tilfælde fandt vi også et kuld ræveunger. Det var rigtig hyggeligt at se dem i et klippemiljø