3 stjernegale fotografer har i flere omgange søgt mod Tromsøs vinterlys.
Turene har ligget i januar og februar, hvor solen også midt på dagen står lavt – meget lavt. Dens flade vinkel mod horisonten kan give et dejligt blødt lys og lækker „blå time‟ lige efter solnedgang.
Normalt higer jeg efter lys og længere daglængde i januar og februar – men her skulle vi prøve at gå den anden vej.
Under turen i januar, var dagslængden i Tromsø kun på 4 timer. Yderligt var turene omhyggeligt planlagt til nymåne, netop for at få mest mulig mørke.
Målet var det bløde lys og nattehimlen – i håb om at opleve nordlys.
Vi havde planlagt at være fremme „tidligt‟ den første dag, så der ville være dagslys til at skaude (rekonisere og finde egnede fotosteder) allerede til den første nat – men SAS brilierede med en forsinkelse på 3½ time – hvilket betød at dagslængden stort set var opbrugt inden vi nåede frem.
Den lave sol gav lange tider med spændende lysforhold – som naturligvis trak i den indre fotograf.
Fiskenes kød må ikke få frost mens de hænger til tørre.
