Kampen om mursejlerne – Del 5

Kampen om mursejlerne – Del 5.

Forventningerne var store – men overraskelsen endnu større. 
For bedre at kunne følge livets gang hos mursejlerene har jeg monteret et kamera i den ene af redekasserne. 

 

De første 2 fugle observeres på himlen den 13. maj, og propperne blev straks trukket så fuglene havde adgang til redekasserne. Det var tydeligvis de gamle fugle som kender hullerne, de gik i hver sit, én i tårnet og heldigvis også en i gavlkassen hvor kameraet er monteret.

Det er 8 måneder siden den har set sin mage.
Spændt venter fuglen på, om magen har klaret vinteren og turene frem og tilbage fra Afrika.
Med kun “naboen” som selskab i luften, må den vente i dagevis.

Efter 8 lange dage kom magen så endeligt – den blev budt velkommen med intens nusseri, men når man hverken har siddet eller ligget ned i 8 måneder, så skal der lige soves lidt…..

Efter et par timers søvn tog de en kort aftentur i luften.
Glæden strålede ud af dem, var ikke til at tage fejl af, alle 3 fugle i vild leg over matriklen.

Jeg håber også, at de sidste 3 fugle har klaret sig og snart vender hjem.
De må hjælpe mig med at holde skovspurvene væk, jeg tømmer de øvrige kasser for skovspurvenes redematerialer hver dag.

Stor var glæden, da det første æg blev lagt.
Det er her efterladt, mens forældrene er ude for at jage.

Skovspurvene opruster kampene

Hvis du har læst mine tidligere indlæg Kampen om mursejlerene – Del 1 til 4, vil du vide, at jeg har svært ved at holde Skovspuvene væk fra mursejlernes redekasser. Hvis jeg undlader at gøre noget, så vil mursejlerne blive fortrængt fra matriklen.
Skovspurvene ville fylde redekasserne med redematerialer inden mursejlerne når frem om foråret. Skovspurvene fylder vitterligt kasserne helt op, der ville slet ikke plads til, at en mursejler kunne klemme sig ind.
Hullerne er afproppet hele vinteren. Om foråret når mursejlerne kommer trækker jeg propperne . Alle huller står derefter åbne, også til de ledige redekasser, da jeg jo håber at nye par også vil slå sig ned her.
Mursejlerne kan let jage skovspurvene væk ude i det åbne, men når de sætter sig i hullerne, med “kun næbbet” udenfor, så kan mursejlerne ikke gøre noget.

Nu er skovspurvene yderligt gået i offensiven. 
En skovspurv ser sit snit til at besøge mursejlerenes rede mens de er ude. Den er tydeligvis utryg ved situationen, men får hakket hul i det lagte æg, og skynder sig ud igen.
Se videoen!

Dette på trods af, at jeg aldrig tidligere har set skovspurve gå i denne redekasse. Det er en bevidst handlig, der tjener til at fortrænge mursejlrene.
Det skal dog ikke lykkes!

Herefter er alle Skovspurve blevet bandlyst på matriklen !!!
Alle redekasser og redesteder for Skovspuvene er nu fjernet eller afproppet.
Vinterfodringen har også tidligere trukket mange skovspurve – det er nu slut, der vinterfodres slet ikke mere. Det er trist, da mange andre fugle også nød godt af det.
Jeg anser dog mit arbejde med de truede mursejlere som det vigtigste – så må jeg overlade fodringen af  vinterfuglene til naboerne.
Det er tydeligt, at der kommer lokalkendte skovspurve som kender, og tjekker de gamle redesteder under taget, og tjekker mursejlerhullerne, selvom der sidder propper i hullerne.
Levetiden for skovspurve er ca. 3 år, så jeg håber at kunne normalisere forholdene på matriklen om få år.

Af de 3 par mursejlere jeg har boende, er der både denne, og den efterfølgende sæson lykkes at få 4 unger på vingerne 🙂

Læs de øvrige indlæg, om mursejlerene og kvalerne for at få 3 par til at yngle på matriklen.
Kampen om mursejlerene – Del 1
Kampen om mursejlerene – Del 2 
Kampen om mursejlerene – Del 3
Kampen om mursejlerene – Del 4
Kampen om mursejlerene – Del 5
Kampen om mursejlerene – Del 6

2 Thoughts to “Kampen om mursejlerne – Del 5”

  1. Anonym

    Hej Per. Jeg har også skovspurve i mine mursejlerkasser. Det har ikke været noget problem, da mursejlerne ankom og smed skovspurven ud i to kasser, hvor det første kuld sko spurve netop havde forladt reden. Året efter kom der kun et par ogxen enklet mursejler, og sidstnævnte kunne ikke få skovspurven ud, da de var to mod en. De ynglede derfor side om side i 2021 og den enlige mursejler fandt så min tredje kasse og overnattede der. I 202# havde jeg så igen 2 par mursejlerår og et par skovspurve i de samme redekasser som året før. Mange mursejerhilsner Jesper

    1. Hej Jesper
      Det lyder jo rigtig hyggeligt – dejligt når de kan klare problemerne selv.
      Syntes ikke det er det jeg oplever. Selvom de fik jaget skovspurvene ud – så vil redekassen vare fyldt (som i FYLDT) med redemateriale….
      Håber at du fortsat får held med at lade den selv finde ud af det 🙂
      //Per

Leave a Comment