En tur i den sydvestlige del og sydlige kyst pÃ¥ Island 2019 viste et rigt varieret landskab. Landbrugsarealerne bestÃ¥r primært af mørke grønne græsmarker til fÃ¥r og heste, naturen byder pÃ¥ store omrÃ¥der som er golde eller kun har sparsomt mulddække. Blomstrende blÃ¥ lupin sÃ¥s i store omrÃ¥der, hvilket overraskede lidt, men som bælgplante er den jo “selvforsynende” med kvælstof og dermed en god pionerplante. RÃ¥ bjergvægge præger indtrykket rigtig mange steder, og langs sydkysten sÃ¥s snebelagte fjeldtoppe og de store gletsjere. Europas største gletsjer Vatnajökull er lidt større end Sjælland. Det 400m tykke islag forgrener sig mellem bjergene og flyder mod lavereliggende omrÃ¥der hvor det brækker af i store isskosser. Imponerende var det ogsÃ¥ at mærke den kraftige vind som faldt ned fra gletsjerne, jeg mÃ¥tte lægge mig ned for at holde kameraet stille nok, til at indfange en lokal hjejle.
Gallerierne herunder er opdelt i hhv. fugle og landskaber. Klik dem op og se billederne i stort.
Landskaber mv.
Fugle
Fuglelivet var allestedsnærværende i begyndelsen af juni. Strandskade og Havterne sÃ¥s over alt, og Mallemuk var den altdominerende fugl ved kysterne. Strømand og Islom var “must have” pÃ¥ Island, og det lykkes ogsÃ¥ at opspore dem, omend oplevelsen af Islommen var yderst kort. Lunderne var ikke sÃ¥ langt i deres ynglesæson, de sÃ¥s kun trækkende ind fra havet om aftenen.
Jeg har arbejdet m̴lrettet gennem flere ̴r, for at f̴ yngleende mursejlere tilbage p̴ matriklen Рdet lykkedes endeligt her i 2018.
Det nye mursejlertårn har tiltrukket stor interesse i 2018
Arishow Suset fra verdens hurtigst flyvende fugl. Det er vildt fascinerende at høre suset, nÃ¥r fuglene med vilde hastigheder og i skarpe drej farer tæt forbi. Som en eskadrille jagerfly i tæt formation, kommer de overraskende og lynhurtigt. Med vilde manøvrer kaster de sig rundt mellem træer og bygninger, mens de leger tagfat med hinanden. Deres hastigheder, skarpe sving og accelerationer er imponerende, og virker til tider risikable, men fuglene mestrer det. De lever deres liv i luften – de spiser, de sover og de parrer sig i luften. Ca. 10 mdr. om Ã¥ret er de konstant pÃ¥ vingerne, kun i ynglesæsonen sætter de sig og dermed bruger deres ben. NÃ¥r de flyver fra reden første gang, lever de deres første 2, 3 eller 4 Ã¥r i luften, indtil de bliver kønsmodne og selv etablerer sig en rede.
Med deres karakteristiske skrig, hilser de pÃ¥, nÃ¥r de farer tæt forbi reden, og den rugende mage kan ofte ikke lade være med at svare. Vi har vores eget imponerende Airshow i haven hver aften – de 4 mÃ¥neder mursejlerne er her. Af og til dukker en svale op, som en gammel propelmaskine der blander sig mellem jetjagerne.
Mursejlerens karakteristisk silhuet
Gennembruddet I 2017 skrev jeg om mine kvaler med spurvene i indlægget “Kampen om mursejleren – Del 1”. Indlægget gav feed back fra rigtige “mursejler-nørder” hvor igennem jeg har fÃ¥et inspiration og mere viden. Ved etablering af kaldelyde er det lykkes at fÃ¥ dem til at besøge matriklen, og derved blive opmærksomme pÃ¥ mine mange boligtilbud. Interessen har været stor, rigtig mange fugle har besigtiget mine redekasser, under deres træk først pÃ¥ sommeren. Nogle har valgt at blive, hver aften hele sommeren har jeg se fugle gÃ¥ i kasserne – i 4 kasser har jeg, næsten hver aften, set 2 fugle gÃ¥ ind sammen. Det betragtes som sikker tegn pÃ¥ et par.
Resultatet 2018 Midt juli blev min nysgerrighed for stor – kasserne blev inspiceret. Kun et enkelt par havde held med yngel.
Jeg forventer at de andre par tager samme redekasser næste Ã¥r – og hÃ¥ber at de fÃ¥r mere held med yngleriet der.
De enkeltfugle som har overnattet i kasserne, og de mange som bare har besøgt kasserne, kommer formentlig også igen næste år.
De gamle 32mm huller er blændet af, der er lavet nye på 28mm
Redekasserne I den fortsatte kamp mod skovspurvene, har jeg lavet nye huller i alle mine redekasser – det har dog ikke virket mod mine “specialtrænede” skovspurve 🙂 (Vedr. spurve-træningen, se indlægget: Kampen om mursejleren – Del 1)
Mursejlertårnet
I foråret rejste jeg et mursejlertårn. Tårnet har 8 lejligheder, rejst på en 5m høj stolpe. I håb om at hjælpe mursejlerene mest muligt, blev rederne alle indrettet med en redeskål, som holder sammen på æggene og give fuglene bedre vilkår.
Det er ikke nemt at rive filteret kattehår fra hinanden
Lidt redemateriale i form at hønsedun og kattehår blev stoppet ind i redeskålene. På trods at hulstørrelse begyndte mine skovspurve at etablere sig i et af hullerne, og en blåmejse så sit snit til at stjæle alt sengetøjet inden mursejlerene ankom.
Mursejlerne ankommer typisk til Danmark i begyndelsen af maj. Det er sent i forhold til mange andre fugle, ofte er feks. stærene færdig med at yngle på det tidspunkt.
Første fugl starter træningen i at “gÃ¥r i hullet”. Fuglen her har ikke ynglet tidligere, og har ikke brugt sine ben siden den fløj af reden. Det kan være op til 4 Ã¥r siden. HVIS dette er fuglen som blev i denne redekasse hele sommeren – sÃ¥ fik den en mage, men fik ikke held med yngleriet i Ã¥r.
Ventetiden føltes lang. Tårnet blev rejst sidst i april 2018, i god tid inden fuglene normalt ankommer til Danmark. Indmeldingerne i DOFbasen.dk og europæiske observationerne blev fulgt nøje på nettet.
De første mursejlere i Ry måtte jeg dog selv indmelde til DOFbasen.dk 🙂 Mange dage forblev fuglene i Ry midtby, selv om at mine højtalere kaldte på dem. En aften var vinden rigtig, og endelig fandt de boligtilbudene på min matrikel. Efter den aften, havde vi fugle hver dag resten af sommeren. Det var svært at få armene ned 🙂
Den norske kyst nord for Tronhjem bestÃ¥r af store og smÃ¥ klippeøer i mange forgrenede fjordsystemer. OmrÃ¥det er et paradis for havørne – derfor var jeg deroppe med min datter i sommeren 2017. I en lille bÃ¥d pÃ¥ morgen- og aftenture opsøgte vi havørnenes opholdssteder. Det er en stor oplevelse at opleve disse store og prægtige fugle pÃ¥ nær hold
Omend havørnene er de største, sÃ¥ mÃ¥ de hele tiden være pÃ¥ vagt mod mobning. En Svartbag – med et vingefang pÃ¥ 1,4m – kan give et ganske alvorligt hak, som ikke kan ignorere
Havørnen mÃ¥ om pÃ¥ ryggen for at afvise Svartbagen – en ganske imponerende luftakrobatik
Omend det ikke bliver til et “gok i nøden” her, sÃ¥ mÃ¥ der dog ofres nogle nakkefjer…..
Vi andre m̴tte ogs̴ lide under for norsk mobning Рomend det var en mere fredelig en fra denne elgtyr.
Mursejleren er en fugl som jeg er meget fascineret af. Her er nogle fÃ¥ betragtninger om hvorfor, og et par oplevelser jeg har haft “sammen med den” !
Kendetegn Den kendes let pÃ¥ deres “sejl-silhuet” og sit karakteristiske skrig. Ofte ses den sammen med svaler. Den er en “byfugl” hvor vores bygninger gør det ud for de klipper hvor den oprindeligt finder sine redepladser. Den har fÃ¥et svære vilkÃ¥r, fordi vi renoverer vores bygninger og derved fjerner de revner og sprækker som den ellers har sin rede i.
1. Redekasse I en årrække havde vi et par mursejler boende i en redekasse under tagudhænget. Kassen har et specielt bredt hul, og har en skråstillet forside som skal forhindre andre fugle i at bruge kassen. Jeg har ofte set stære og spurve forsøge at komme ind i kassen, men forgæves fordi forsiden er skrå. Desværre måtte jeg pille kassen ned det år hvor vi lagde nyt tag på huset, så mursejleren blev dermed forvist, og kom ikke tilbage
Ã…ret efter lykkedes det en skovspurv at “knække koden” og bruge redekassen, pÃ¥ trods den skrÃ¥ forside. Mursejlerene kommer sent om forÃ¥ret, de kommer hen i maj – her var skovspurven i fuld gang med at fodre unger i kassen.
2. Redekasseforsøg Jeg vil gerne have et tilbud til mursejlerene, så jeg byggede en ny kasse. Belært af erfaringerne blev fronten 10 grader stejlere denne gang- ambitionerne var store, så den blev indrettet med 3 værelser.
Interessen for den nye kasse var stor – kort efter flyttede en lokal skovspurv ind i stuen til venstre !!!!!
3. Redekasseforsøg Jeg byggede 2 nye kasser den efterfølgende vinter og hang dem op i en anden gavl – fronten var nu yderlig 10 grader stejlere!! Igen var skovspurvene meget interesseret – og magtede at komme ind i kasserne. Jeg spærrede hullerne, og lukkede først op i maj hvor mursejlerene kommer til landet – men der er ikke mange i omrÃ¥det mere, sÃ¥ endnu ingen held..
4. Redekasseforsøg Jeg er lidt træt af skulle rende spærre og Ã¥bne hullerne, sÃ¥ næste vinter byggede jeg endnu 2 kasser. Nu sætter jeg trumf pÃ¥ – jeg laver hullerne i bunden af kasserne. SÃ¥ kan de lære det, ka´ de !! Problemet er nu blot, at hullerne er svære at fÃ¥ øje pÃ¥ for de boligsøgende mursejlere. Kasserne mÃ¥tte derfor placeres højt, de blev hængt op i den tredje gavl. Forventningerne var store til den forestÃ¥ende sæson – spærring af hullerne var jo ikke nødvendig i de nye kasser, sÃ¥ det var bare at vente til maj – og hÃ¥be !!!
Resultatet fremg̴r tydeligt af billederne Рjeg m̴ erkende at slaget er tabt!
Skovspurvene er langt mere adrætte end jeg havde forestillet mig.
Om det er generelt, eller om det er mig der gennem årene har trænet den lokale skovspurve familie ved jeg ikke !!
Mursejleren og katten Mursejleren er en fantastisk flyver, med hastigheder på op til 200 km/t er det imponerende at følge den. Ikke mindst når de kommer tæt på, feks. flyver til redekassen, eller dykker for at drille den lokale kat.
Vores kat var udsat for sÃ¥dan et drilleri, hvor fuglen med stor hastighed dykker ganske tæt pÃ¥ katten. Katten sprang op i luften efter fuglen hver gang. Efter 100 forsøg lykkedes det katten at stikke mursejleren en flad – de faldt til jorden og var begge noget forskrækkede. Hanne sprang ud af vinduet, for at forhindre yderlig kontakt, og jeg løb til for at hjælpe fuglen i luften igen. Et gammelt mundheld siger, at en mursejler pÃ¥ jorden er prisgivet, at den ikke kan komme i luften igen. Det kan jeg herefter afvise – den lettede ligesÃ¥ fint, nok lidt fortumlet og en erfaring rigere!
Vide mere Mursejlerne har deres egen hjemmeside, fyldt med informationer og gode rÃ¥d, ikke mindst om redekasser – Mursejlerne.dk PÃ¥ Facebook har siden “Hjælp mursejlerne” mange følgere der fÃ¥r svar pÃ¥ div spørgsmÃ¥l, og der er et væld af opslag om hvad der sker pÃ¥ mursejlerfronten her og i udlandet. Find den her: “Hjælp mursejlerne” OgsÃ¥ i udlandet er interessen for mursejlerne stor, find ogsÃ¥ inspiration her: http://kortlink.dk/q8m4
Fotoserie En lille fotoserie af mursejleren – klik den op i stor !
34 gÃ¥segribbe indtager Danmark, og overrasket alle fugleinteresserede. Først blev der set en enkelt grib pÃ¥ Falster, det var mÃ¥ske en som blev væk fra den flok som dukkede op omkring Ã…lborg. MÃ¥ske uvejr har presset dem herop, mÃ¥ske godt vejr har lokket dem frem – eller mÃ¥ske rygtet om Danmarks verdensrekord i “selvdøde” svin i har lokket dem til 🙂 Da de 34 gÃ¥segribbe slog sig ned i Himmerland, forbarmede en landmand sig over dem, og smed en “selvdød” gris ud til dem. 60 kg gris forsvandt pÃ¥ under 2 timer. Sultne var de tydeligvis oven pÃ¥ den lange rejse, sÃ¥ han gav dem endnu en gris dagen efter. Det udløste et pÃ¥bud fra kommunen, han skulle straks fjerne den. Rygterne vil endda vide, at han er blevet politianmeldt. Utroligt, at nogen vil have en barmhjertig landmand straffet – for at hjælpe dyr !! Han skal nyde stor respekt fra min side !!
Gribbene holdt til pÃ¥ hans tag et par dage – man flyver vel ikke bare videre nÃ¥r man lige har spist et 3 kg rÃ¥ svinekød! Lige sÃ¥ pludselig som de kom – lige sÃ¥ pludselig “forsvandt” de. Mine billeder er fra den sidste formiddag hvor de blev set i Danmark.
En gÃ¥segrib blev skudt i Danmark i 1858 – ellers er der kun set 5 eksemplarer her i landet, og de er alle set efter 1985. Bestanden har været stigende i Sydeuropa, der ses ogsÃ¥ flere i Holland og Belgien. Med sit vingefang pÃ¥ 2,80 m er gÃ¥segribben en eminent svæver, de ligger ofte i meget stor højde – gerne 2 km, og kan sagtens svæve mange hundrede kilometer.
I Spanien og Portugal hvor de fleste europæiske gåsegribbe primært lever, har det været almindeligt at lade døde husdyr ligge i naturen, hvilket jo giver et godt fødegrundlag for bla. gribbene. En EU regel forbød det dog i 2002, hvilket har fået gribbene til at strejfe mere omkring for at finde føde. Det siges at reglen er sløjfet igen, så bestanden formentlig kan opretholdes. I Frankrig har man de sidste 35 år udsat gåsegribbe i naturen, med god succes. Der findes i dag ca. 17.500 par i Spanien og 600 par i Frankrig. (Kilde: DOF)
Der var jævnligt rovfugle i luften, pÃ¥ vores tur til Ko Lanta i Thailand. Nogle kaldte dem Ørne andre sÃ¥gar Havørne, men jeg kunne nu godt se at det mÃ¥tte være en art Glenter. Det viste sig da ogsÃ¥ at være rigtigt – det var Brahmin Glenter – en rigtig flot fugl.
En gåtur i junglen afslørede tilfældigvis en lille åben plads på klipperne, hvor der holdt Brahmin Glenter til. Stedet havde rindende fersk vand og der var flere efterladenskaber som viste at fuglene brugte pladsen.
Opdagelsen rykkede naturligvis meget i min indre fotograf, men jeg var jo ikke pÃ¥ fotorejse og havde derfor ikke udstyr med til det rigtige setup. Men muligheden mÃ¥tte udnyttes – der mÃ¥tte improviseres. Jeg havde dog hverken materialer eller værktøj….. men hotellet havde mørkegrønne badehÃ¥ndklæder…… og den lokale skrædder havde nÃ¥l og trÃ¥d. Jeg satte mig til at sy 3 badehÃ¥ndklæder sammen. De kunne danne et sammenhængende tæppe som kunne skjule mig. Jeg fik samlet lidt smÃ¥fisk sammen, pakkede en rygsæk og begav mig en morgen op ad bjerget igen. En lille medbragt lommekniv, gav mulighed for at samle nogle slyngplanter sammen under kravleturen op pÃ¥ bjerget. De kunne flettes sammen som et reb, der skulle jo være lidt materialer at bygge et interimistisk skjul med. Vel fremme blev scenen analyseret og fuglenes forventede adfærd blev udtænkt – i forhold til det, og til de forhÃ¥nden værende muligheder, blev det bedst egnede sted til et skjul fundet. Nogle grene blev bøjet ned og bundet sammen, hÃ¥ndklæderne blev lagt ud, og blev tildækket med blade og smÃ¥grene. Oppe i træerne var der et par flotte grene, hvor det vil tage sig godt, hvis en fugl satte sig pÃ¥ dem. Jeg skar derfor lidt smÃ¥grene og blade væk, sÃ¥ der var frit udsyn til disse udvalgte grene.
Det er et absolut “must” at kameraet er fikseret, da de mindste bevægelser ville afsløre mit skjult. Da jeg ikke havde medbragt stativ til kameraet pÃ¥ rejsen, mÃ¥tte jeg hænge kameraet med mit 70-200 mm objektiv op i et “reb” fra grenene i skjulet. Et tørklæde lukkede af for indgangen til skjulet. SmÃ¥fiskene var lagt ud pÃ¥ klipperne, og sÃ¥ var det bare at vente og hÃ¥be.
Tiden gik og solen steg højere op pÃ¥ himlen, temperaturen var i skyggen normalt ca. 35 gradere – hvad den var under hÃ¥ndklæderne ved jeg ikke, men den føltes meget høj, og det føltes som om den blev ved med at stige, i de godt 3 timer jeg sad sammenkrøllet derinde.
Fuglene kom efter et par timer, jeg kunne ikke kigge op mod himlen, men kunne se deres skygger pÃ¥ klipperne nÃ¥r de kredsede henover stedet. De satte sig i træerne rundt om mig og “skreg” – de vidste godt, at der var noget pÃ¥ færde.
Den udlagte madding bliver hentet under nogle hurtige forbiflyvninger, desværre fik jeg ingen forvarsel om indflyvningerne, fordi mit synsfelt var lille. Jeg sÃ¥ dem først nÃ¥r de var helt fremme, sÃ¥ det var meget vanskeligt at “skyde” pÃ¥ dem. Det lykkedes dog at ramme et par stykker ved at zoome ud til 70mm og øge blænden, men super skarpe skud blev det desværre ikke til.
Jeg har før oplevet glenter gribe bytte i flugten, og vidste at de er eminent gode til det – derfor havde jeg stukket nogle bambusgrene gennem nogle af maddingstykkerne, for at fÃ¥ dem til at sætte sig pÃ¥ klippen. Men, de vil ikke ned…
Der var tydelig uro i flokken. Og ganske som jeg håbede på, så kommer der på et tidspunkt en uforsigtig ungfugl, som følte tryghed i de andres tilstedeværelse, og kortvarigt har klørene på klippen.
Da der ikke hændte ungfuglen noget, forsøger en af de voksne fugle sig ogsÃ¥ pÃ¥ klippen – helt tæt ved skjulet. Nu kan jeg enten vælge at satse pÃ¥, at den kan signalere til de øvrige, at der ingen fare er, sÃ¥ der er flere som tør komme ned – eller jeg kan tage det sikre motiv nu! Jeg er ved at være mør, og vælger derfor at satse pÃ¥ den.
Et klik fra kameraet fÃ¥r den til at strække hals og stirre dybt ind i objektivet – hurtigt efterfulgt af næste klik, som straks sender den til vejrs
Det viste sig at være godt, at jeg havde ryddet udsigten til de store grene – der blev et par billeder af dem, som jeg er godt tilfredse med! Billeder som jeg syntes viser, at Brahmin Glenten er rigtig flot fugl.
Du kan finde alle mine Glente og Brahmin Glente billeder her: Fugleart albums
Mursejlertårnet
