Runde- og Dovrefjeld

Runde- og Dovrefjeld

Når vejrguderne smiler over Norge, så er det et af det smukkeste lande jeg kender.
På denne tur startede vi ud med det skønneste vejr ved fuglefjellet Runde.
Den efterfølgende tur ind i landet mod Dovrefjell, gik over Geiranger hvor vejret skiftede til periodevis tæt tåge.

Landskaber mv.

Lunderne på Runde

De fleste Lunder er færdige med at fodre ungerne på rederne sidst i juli. Forældrene sulter derefter ungerne ud af hullerne. Efter en uge er de motiverede til at komme ud, og til at tage springet mod havet.
Kun få fugle flyver stadig ind med fisk under vores besøg.

En Lunde flyver fint – bÃ¥de over og under vandet, men landingerne pÃ¥ klipperne er ofte noget kluntede. Det ved de tilsyneladende godt. De sidder og kigger pÃ¥ hinanden, for at se hvordan landingerne gÃ¥r.

Skønt er det at følge dem gennem dagens sidste timer, hvor lyset bliver mere og mere gyldent.

Det øvrige fugleliv

Nærheden af havet og de beskyttende klipper giver grundlag for meget fugleliv. Også arter som ernærer sig via havfuglene yngler her. Her er bla. Havørn som tager løs af havfuglene.
Storkjoven har ogsÃ¥ fundet sig tilrette. Den har sin rede i græsset pÃ¥ det flade højfjeld. Storkjoven stresser de andre havfugle, jager og generer dem, til de gylpe deres bytte op – det snupper den sÃ¥ i luften. Under luftduellerne prikker den sine ofre under næbet – pÃ¥ samme mÃ¥de som fuglens unger ville have gjort – det udløser gylperefleksen, og sÃ¥ er der mad til Storkjoven.
Selv en fantastisk flyver som Sulen, magter Storkjoven at udmanøvrere i luften – det er imponerende !
Alkene var færdige med deres yngelpleje, under vores besøg, var de taget til havs – men efter flere sejladser lykkedes det dog at finde én enkelt pÃ¥ vandet.
Topskarven har også en koloni på Runde. Desværre viser den kun sin top i forbindelse med parringsritualerne.
Lomvierne sad stadig på klipperne i deres hvide verden.
Sulen viste sine evner som kunstner, ved at male sine hvide striber på den rustikke klippe.
Tranen, Hjejlen, Blåhalsungen og Løvsangeren er fra området ved Dovrefjeld.

Dyrlivet

Moskusokse var et af målene for turen til Dovrefjeld.
De gÃ¥r højt til fjelds og spredt ud over det store Dovrefjeld. Rygsækken blev pakket med kun det nødvendigeste inden opstigningen, der startede først pÃ¥ dagen. Jeg kom til at sande, at fjeldet er stort. Det blev en lang dag – men det lykkedes dog at lokalisere og indhente en lille flok pÃ¥ 3 stk.
Kronhjorten overraskede os ved dens tilstedeværelse pÃ¥ Runde – som jo er en forholdsvis lille ø.

Vinter på Færørene

Vinter på Færørene

Da datteren tog børnebørnene med til Færørene for en periode pÃ¥ 9 mÃ¥neder, var det oplagt at tage pÃ¥ besøg et par gange udenfor “sæsonen”.
Det var en meget positiv oplevelse, at det land, som jeg forventede kun var attraktiv for mig om sommeren, også kan være ekstrem flot om vinteren.
Meget milde og stille dage blev pludselig vekslet til vinter. Med øernes placering midt i Atlanterhavet er der normalt ikke tale om lange kuldeperioder, men når de kolde vinde fra nord rammer, så kan de ramme hårdt og udløse sne på fjeldene.
Vinteren 2021-22 var usædvanlig på Færøerne. Den bød faktisk på mere sne end vinteren gjorde i Danmark.
Under en bidende kold stiv kuling, fik jeg bekræftet, at scenerierne på Færøerne kan skifte på få minutter.

Slagtning

De mange grønne bjergsider udnyttes til fåreavl, hvor dyrene stort set passer sig selv hele sommeren. I oktober gennes dyrene sammen for bla at få et dyrlægetjek, og for at udvælge hvilke der skal slagtes.
Fåreavlerne indkalder venner og bekendte til at hjælpe til med til arbejdet. På den måde får de også mulighed for at få del i det attraktive kød.
Kødet ophænges efter slagtningen i tørrehuse, hvor det lufttørres. Over alt ses bygninger med spalter mellem brædderne, hvor familiens kød hænger. Kødet fermenterer og giver en smag som er unik for færørene.
I mange fjorde ses havbrug, her er der en stor produktion af laks, som er blevet en stor export vare fra Færørene. Både driften af de mange laksebure, indfangningen og slagtningen foregår meget organiseret og effektivt.

Fugle

Der blev naturligvis også spottet efter fugle under besøgene på Færørene.
De mange havfugle som yngler på Færørene, lever deres liv på havet. De er kun på land i yngleperioden.
Det kan lige give anledning til nogle overraskelser, nÃ¥r man ser en “ny art” – som sÃ¥ viser sig blot at være en, der er klædt i en ukendt vinterdragt. Jeg mÃ¥ erkende at en Tejst fik mig helt op pÃ¥ mærkerne…
OgsÃ¥ Lomvien kan snyde – men den havde snydt mig tidligere !

En helt fantastisk stemning den 5. april, hvor en lille bygd, badet i forårssol blev invaderet af en meget snakkesalig stæreflok. Der blev foråret meget nærværende.

Island

Island

En tur i den sydvestlige del og sydlige kyst pÃ¥ Island 2019 viste et rigt varieret landskab. Landbrugsarealerne bestÃ¥r primært af mørke grønne græsmarker til fÃ¥r og heste, naturen byder pÃ¥ store omrÃ¥der som er golde eller kun har sparsomt mulddække. Blomstrende blÃ¥ lupin sÃ¥s i store omrÃ¥der, hvilket overraskede lidt, men som bælgplante er den jo “selvforsynende” med kvælstof og dermed en god pionerplante.
RÃ¥ bjergvægge præger indtrykket rigtig mange steder, og langs sydkysten sÃ¥s snebelagte fjeldtoppe og de store gletsjere. Europas største gletsjer Vatnajökull er lidt større end Sjælland. Det 400m tykke islag forgrener sig mellem bjergene og flyder mod lavereliggende omrÃ¥der hvor det brækker af i store isskosser. 
Imponerende var det også at mærke den kraftige vind som faldt ned fra gletsjerne, jeg måtte lægge mig ned for at holde kameraet stille nok, til at indfange en lokal hjejle.

Gallerierne herunder er opdelt i hhv. fugle og landskaber. Klik dem op og se billederne i stort.

 

Landskaber mv.

 

Fugle

Fuglelivet var allestedsnærværende i begyndelsen af juni. Strandskade og Havterne sÃ¥s over alt, og Mallemuk var den altdominerende fugl ved kysterne. Strømand og Islom var “must have” pÃ¥ Island, og det lykkes ogsÃ¥ at opspore dem, omend oplevelsen af Islommen var yderst kort. Lunderne var ikke sÃ¥ langt i deres ynglesæson, de sÃ¥s kun trækkende ind fra havet om aftenen.