Vinter på Færørene

Da datteren tog børnebørnene med til Færørene for en periode på 9 måneder, var det oplagt at tage på besøg et par gange.
Det var en meget positiv oplevelse, at det land, som jeg forventede kun var attraktiv for mig om sommeren, også kan være ekstrem flot om vinteren.
Meget milde og stille dage blev pludselig vekslet til vinter. Med sin placering midt i Atlanterhavet er der normalt ikke tale om lange kuldeperioder, men når de kolde vinde fra nord rammer kan det udløse sne på fjeldene.
Vinteren 2021-22 var usædvanlig på Færøerne, den bød faktisk på mere sne end den gjorde i Danmark.

Under en bidende kold stiv kuling, fik jeg bekræftet at scenerierne på Færøerne kan skifte på få minutter.

Slagtning

De mange grønne bjergsider udnyttes til fåreavl, hvor dyrene stort set passer sig selv hele sommeren. I oktober gennes dyrene sammen for bla at få et dyrlægetjek, og for udvælgelse af hvilke der skal slagtes.
Fåreavlerne indkalder venner og bekendte til at hjælpe med til arbejdet. På den måde får de også mulighed for at få noget af det attraktive kød.
Kødet ophænges efter slagtningen i tørrehuse hvor det lufttørres. Over alt ses bygninger med spalter mellem brædderne, hvor familiens kød hænger. Kødet fermenterer og giver en smag som er unik for færørene.
Der er stor produktion af laks i havbrug i de færøske fjorde. Både driften af de mange laksebure, indfangningen og slagtningen foregår meget organiseret og effektivt.

Fugle

Der blev naturligvis også spottet efter fugle under besøgene på Færørene.
De mange havfugle som yngler på Færørene, lever deres liv på havet, de er kun på land i yngleperioden.
Det kan lige give anledning til nogle overraskelser, når man ser en “ny art” – som så viser sig blot at være en der er klædt i en ukendt vinterdragt. Jeg må erkende at tejsten her fik mig helt op på mærkerne…

En helt fantastisk stemning den 5. april, hvor en lille bygd, badet i forårssol blev invaderet af en meget snakkesalig stæreflok. Der blev foråret meget nærværende.