En morgen med krondyr

En morgen med krondyr

Jeg satte mig et mål for 3 år siden – at jeg ville have et billede, af en svømmende kronhjort.
Et mål der skulle vise sig at give rigtig mange udfordringer, og tage rigtig meget tid!
Rigtig meget tid er i de 3 år gået med at finde et sted hvor motivet kunne findes, og med søgninger efter spor. Endelig er det vigtigt, at finde ud af, om der er nogle rytmer eller specielle forhold som kan øge chancerne for at møde motivet. Det handler naturligvis om, at når jeg er på plads, så skal der være en “rimelig” sandsynlighed for at motivet optræder.
Hvad der er “rimeligt”, afhænger naturligvis af motivets karakter – og i dette tilfælde må der forventes “nogen ventetid” !

Efter megen kortlægning og research på land, kom turen til at gå i vandet og observere !
Morgenturene starter meget tidligt, de involverer ofte en lille tur i kano for at nå frem. Jeg tager opstilling mens det stadig er helt mørkt, så kan der nå at falde fuldstændig ro over området i god tid inden, der er lys nok til at kameraet kan fokusere.

Det er blevet til rigtig mange morgener gennem tiden, men det er en lækker oplevelse at stå ude i søen og mærke dagen starte.

 

En fiskehejre kommer ind til landing i ventetiden

Der er meget andet liv som vågner, forskellige fugle høres og ses rundt omkring mig, bla. isfugl suser “ofte” tæt forbi. Jeg har flere gange hørt en odder, og har haft den så tæt på som 2 m, et herligt syn. Egernene over mig har jeg sågar mistænkt for at smide bog ned over mig med vilje.

 

Fotografen er på plads. Billedet er taget lige inden hjemturen, hvor lyset er stærkt.

 

Vejret spiller en stor rolle i sandsynligheden for succes, naturligvis er vindretningen fuldstændig afgørende, men på denne tid af dagen kan vinden være så svag, at den er svær at retningsbestemme. Skydækket er afgørende for hvor meget lys der når ned på motivet. Mosekonen brygger ofte i de tidlige morgentimer, hvilket kan være rigtig flot, men når jeg ønsker at fotografere dyrene i øjenhøjde, så kan disen gemme motivet.
Det lykkedes mig for 3 år siden at møde en hin i vandet, desværre var det så tidligt, at der ikke var lys nok til at opnå den ønskede billedkvalitet. Jeg var klar over, at jeg kun havde ét skud at gøre godt med, så timing var uhyre vigtig. Hun hørte klikket, og stirrer lige mod mig, så er motivet “ødelagt” – jeg tog et skud mere – og straks skifter hun retning og motivet er væk.

 

En hin i mørket. Billedet taget ved ISO 6400; 1/160 sek; f/2,8; 300mm

 

Vejret spiller også ind på krondyrenes adfærd, og det er jo afgørende at de er i bevægelse. Jagttrykket i dagene op til, kan også være af stor betydning,
Den første efterårsmorgen 2015 hvor der var rim i græsset – det var op til fuldmåne – og vindretningen var rigtig. Det var en morgen med muligheder, jeg begav mig afsted og det skulle vise sig at blive en helt usædvanlig morgen.

Dyrene er ganske rigtig i bevægelse, jeg ser flere hjorte i vandet den morgen.
Den første er en helt ung hjort, men den er ude på så stor afstand, at den er dækket af dis, hvilket både dækker motivet, men også vanskeliggør fokuseringen.

 

En ung spidshjort kommer tæt på

Senere dukker endnu en hjort op, det er en spidshjort – den er flink, den går i vandet lige hvor jeg havde drømt om. Dog tager dog en en uventet retning under svømmeturen, og kommer derfor ikke ud i den del af vandfladen hvor lyset er bedst.
Jeg skal dog ikke klage, den svømmer tæt forbi og giver mig et flot motiv inden den hører kameraet og forsvinder.

 

En ulige 12 ender lidt langt ude i disen

13 minutter senere rumsterer det igen, og lidt efter kan jeg høre plaskelyde. Endnu et dyr er på vej i vandet – det er også en hjort, en ulige 12 ender. Den ligger lidt længere ude og er meget indhyldet i dis, men der er nu så lyst, at det kan laves et billede, omend det ikke kan blive helt klart!

 

Det er nu ved at være godt hen på morgenen, det er ikke særlig sandsynligt at der kommer flere dyr – men beruset af oplevelserne nyder jeg situationen og bliver i stillingen – der kan jo ske hvad som helst sådan en herlig morgen. Der er jo nogle forhold som har sat dyrene i bevægelse netop denne morgen.
Efter yderlig 20 minutter hører jeg igen noget rumstere, men hører samtidigt mennesker der snakker i nærheden. Åhh – vil de da bare holde sig væk lidt endnu. Jeg hører plaskelyde tæt på, – et dyr er gået i vandet. Lidt senere glider det frem, og viser et kraftigt gevir med 14 ender.
Det er den situation jeg har drømt om i 3 år: en stor hjort i vandet, lige foran mig, og på et tidspunkt hvor lyset er godt. Nu gælder det om at have “is i maven” – holde igen, og vente til det rette øjeblik for ikke at  risikere at ødelægge motivet.

 

En 14 ender glider frem i vandet foran mig

Det er en stor kraftig hjort som heldigvis er meget selvsikker, så den bliver ikke opskræmt af, at det klikker inde fra busken.

DER VAR DET – jeg fik mit billede !!!

Det er med en dejlig fornemmelse i kroppen, at jeg pakker sammen og drager hjemover. Den dag er begyndt godt – rigtig godt endda……………

 

Det er en situation som jeg gerne vil mindes, og videreformidle – derfor stillede jeg efterfølgende op til at kunne lave en selfie.
Da det jo også er lidt specielt, så jeg tog også dette billede af opstillingen….

Print til din væg
Jeg har haft fornøjelsen af at printe billedet i forskellige størrelser. Det er dejligt at se billedet gør sig godt i storformat. Nok kan stort være imponerende, det er dog vigtigt at det skal passe ind i interiøret.
Se nærmere her: Print til din væg

En aften med krondyr!

En aften med krondyr

Fotografen finder en lysning i skoven og lister sig frem for at se om der foregår noget…

Der går en krondyrkalv og græsser………
Den er for ung til at gå alene – så mor må også være der et eller andet sted…  det er hun også, men hun sansede mig, før jeg fandt hende – og kalven blev kaldt ind i skoven.

Der er stille i lysningen, fotografen tager plads, slører sig og venter……..


Efter en rum tid træder en ung dame ind på scenen i den sidste aftensol.
Hun græsser længe hvor hun er rolig – hun føler sig tryg

En hjort har stået bag træerne og betragtet hende, når hun har bevist, at der er trygt, så tør han endelig også at komme frem.  Med 8 ender, er han ikke skovens største, men lige nu er det ham der råder i denne lysning.

Hans brunst er ikke så udpræget endnu, han æder græs og stemmeøvelserne er ikke overbevisende. Det er ikke den dybeste stemme som høres i skoven, men så længe han er alene, har han rollen som pladshjort, og kan han nyde hendes nærvær i fred.

Det er som oftest hinderne der opdager når der er fare på færde, hjortene er lidt lettere at have med at gøre.
Hun er tryg nu- men som altid ekstrem årvågen, fotografen er presset flere gange.  

Pludselig flyttes hendes opmærksomhed, hun retter et stift blik ind i skoven – han har ikke opdaget noget – det giver fotografen mulighed for at rette lidt på stillingen, og få frisk blod ned i benene.

Stille og roligt dukker en ny spiller op på venstre kant af scenen, det er også en 8 ender… han ser sig meget omkring, og undersøger lysningen.

En uventet udvikling, fotografen er ikke ordentlig dækket fra den side, og det kræver en stor drejning med kameraet at få ham. Der er nu tre at holde øje med, inden der kan bevæges hænder eller drejes på kameraet. Hjortene er medgørlige, de har hinanden at holde øje med – men hinden er ubehagelig insisterende i sine vedvarende blikke.

Pladshjorten holder op med at æde og bevæger sig roligt frem mod den indtrængende, som stopper op i skovkanten. Pladshjorten når kun halvvejs, så kaster han sig ned i et sølehul og tager sig flere voldsomme badeture. Motiveret af situationen er stemmen ligesom blevet lidt kraftigere, endda selv brølene som udstødes fra liggende stilling. Badene afbrydes med mellemrum, for lige at tage bestik af udviklingen på scenen – men der er ro på!

Alene synet og lugten af den nu næsten sorte pladshjort som er sølet ind i mudder, og lugter godt af hormoner, egen urin og sæd, får indtrængeren til langsomt at fortrække – det kan han alligevel ikke hamle op imod.

Natten er ung og meget kommer sikkert til at ske, men det bliver desværre uden mig – det svindende lys har presset fotografen et stykke tid, og nu er der ikke længere lys nok til at stille skarpt.
Efter et stykke tid fortrækker også pladshjorten og hinden – og fotografen kan slippe væk uden at forstyrre. Han trækker hjemad, en dejlig oplevelse rigere!

Tidlige rævehvalpe

Tidlige rævehvalpe

Ræven føder sine hvalpe allerede i marts. Det er tidligt, men så viseligt afpasset, at i den periode, hvor mor er alene om at skaffe føde til dem, der er udbuddet størst, og fortsat stor, når ungerne skal til at lære selv at fange deres mad.
Mor ræv har travlt med at skaffe føde, i marts er ungernes behov endnu ikke så stort, men udbuddet af mad er heller ikke. Hun er derfor meget hjemmefra, og ungerne er overlad til sig selv.
Den mørke hule kan blive kedelig for ungerne, lydene og lugtene udefra trækker i deres nysgerrighed. Omgivelserne er fulde af sanseindtryk, og lokker ungerne frem i lyset.
Hvalpene her er ikke ret gamle, de tumler rundtog har ikke styr på motorikken, grene og andre småforhindringer er en udfordring af kravle over.

Det er en fantastisk oplevelse at sidde i skjul og følge hvalpene suge de mange nye indtryk til sig.

Træerne grønnes, men bladene er ikke foldet helt ud endnu, så der kommer forholdsvis meget lys i skovbunden. Derfor er tidspunktet godt til opgaven.